Udlejning foregår via Forenede Service, hvortil betaling også sker.
Fælleslokalet er beliggende i tæt bebyggelse med beboelse som nærmeste naboer; og der skal derfor tages forholdsregler og hensyn som nedenfor anført:
Kun lejere over 25 år kan leje fælleslokalet og kun til egne arrangementer.
En lejeaftale kan ikke overdrages til en anden beboer/lejer eller videregives til eksterne personer. Lejeren skal deltage under hele arrangementet og står med det fulde ansvar for
lokaler og inventar.
Al aktivitet i fælleslokalet skal foregå i god ro og orden og må ikke være til gene for ejendommens øvrige beboere og naboer. Musik og støj i øvrigt i lokalet må ikke på noget
tidspunkt overstige 85 dB.
Fælleslokalets møbler, service og øvrige inventar må ikke flyttes udenfor.
Af hensyn til de omkringboende naboer skal døre og vinduer holdes lukket efter kl. 22.00. Døre og vinduer skal altid være lukket under musik og dans.
Ved udlejning fredag, lørdag og op til helligdage skal arrangementet slutte senest kl. 03.00, hvor musik skal være slukket og gæsterne forlader fælleslokalet.
Ved udlejning op til hverdage (mandag til torsdag) skal arrangementet slutte senest kl. 22.00, hvor musik skal være slukket og gæsterne forlader fælleslokalet.
Færden ved og omkring fælleslokalet bør ske under hensyn til, at det er et beboet område.