Lokalerne udlejes primært til weekendarrangementer og sekundært til dagsarrangementer.
Lokalet kan ikke udlejes enkeltdage i weekenden (f.eks. udelukkende lørdag) til en særskilt pris. Det vil sige, at weekendleje altid går fra fredag eftermiddag til og med søndag aften til en fast pris (se prisliste nedenfor).
Man kan træffe aftale og få mere info om besigtigelse, booking og lejebetingelser ved at kontakte Forenede Service Ejendomsdrift via https://outlook.office365.com/owa/calendar/GreenCirclesterflledTorv@forenede.com/bookings/. Vi anbefaler dog, at du læser nærværende lejebetingelser først.
Bekræftelse på reservation sker ved tilsendelse af en lejekontrakt, som skal returneres underskrevet senest 4 hverdage efter modtagelsen.
Betaling af depositum (se prisoversigt nedenfor) skal ske senest 8 dage efter returnering af underskrevet lejekontrakt. Betaling af leje og obligatorisk rengøring forfalder til betaling 4 uger før lejeperiodens start. Der vil blive fremsendt faktura til brug for betaling.
Afhentning af nøgle sker i nøgleboks, som er opsat ved selskabslokalet på Marskensgade 7. Kode til nøgleboks sendes via e-mail til lejer ugen op til lejeperiodens start. Nøglen kan afhentes i nøgleboksen fra fredag kl. 12:00 ved et weekendarrangement. Ved hverdagsarrangement aftales afhentningstidspunkt særskilt.
Aflevering af nøgle efter endt leje sker ved at placere nøglen i nøgleboksen og derefter lukke nøgleboksen. Efter endt udlejning ved weekendarrangementer afleveres nøglen senest søndag aften kl. 23:59, og ved dags arrangementer afleveres nøglen den pågældende aften senest kl. 23:59.
Efter udlejningen vil lokalerne blive synet, samtidig med at der vil blive foretaget rengøring, hvorefter afregning vil finde sted.
Lokalerne udlejes ikke i julen og nytårsaften.
Priser:
Obligatorisk rengøring | Depositum | Leje | |
Hverdage: | 1.300,- | 3.000,- | 1.950,- |
Weekender: | 6.500,- | 7.900,- |
Priserne er inkl. moms.
Følgende afbestillingsbetingelser gælder: